Velkommen!

Her på siden finder du informationer om adfærdsrådgivning og enetimer hos mig. Har du en træningsrelateret udfordring med din hund, og ønsker en enetime kan du læse mere om dette undre fanen enetimer. Står du med en hund, som har udviklet en uhensigtsmæssig adfærd og har du brug for at jeg kommer hjem til dig og hjælper jer, kan du læse mere under fanen adfærdsrådgivning. 

Jeg arbejder og underviser ud fra at hundetræning skal være sjovt, lærerigt for både dig og din hund, og skabe resultater du kan mærke. Hundetræning har udviklet sig meget de seneste år – og heldigvis for det! Det betyder også at uanset om du netop har fået din første hund, eller har haft hund de sidste 30+ år, kan der være nyt at lære.

Jeg brænder for hunde, træning og adfærd, og jeg sørger for hele tiden at holde mig opdateret, så jeg er sikker på at være med til at tilbyde træning efter opdaterede metoder. Mit fokus er ikke kun på hvordan du kan få den hund du drømmer om, men også på hvordan din hund kan få det bedste liv – det fortjener den! Det er mit mål at skabe forståelse og gensidig respekt, imellem hunden og den familie den bor i.